Af Morten Suhr Hansen
2024 synger på sidste vers. Når disse linjer skrives, så er de fleste af os nok i fuld gang med både at få de sidste arbejdsprojekter til at falde på plads samtidig med, at tankerne om (eller stressen) over den forestående jul med familie og venner begynder at fylde.
Men disse dage byder også på eftertanke og snart begynder vi at spekulere over, hvad for et år 2024 har været. Hvad har vi nået, og hvad har vi lært? Det har jeg også gjort mig tanker om, både i forhold til abonnementsbevægelsen generelt og for os i Subscrybe. De tanker vil jeg naturligvis gerne dele med dig.

Abonnementsbevægelsen buldrer afsted
Lad os se nærmere på abonnementsbevægelsen som helhed. Går det egentlig frem eller tilbage? Er vi stadig lige sultne på abonnement eller er vi gået død i for mange faste betalinger og oplevede bindinger? Det satte vi os for at undersøge for et par måneder siden. Og konklusionen er ret klar!
Abonnementsbevægelsen buldrer afsted! For vores store undersøgelse, Scandinavian Subscription Survey 2024, som vi offentliggjorde resultaterne af i oktober, viser, at forbrugerne i både Danmark, Norge og Sverige er glade for deres abonnementer. Og de har flere end nogensinde før. Faktisk har en gennemsnitlig skandinavisk husstand nu hele 20 abonnementer. Det er en stigning på næsten 20 procent i forhold til i 2020, hvor der senest blev gennemført en tilsvarende undersøgelse.
Målt i kroner og ører, så er den bagvedliggende abonnementsøkonomi også markant. En gennemsnitlig dansk husstand bruger nu ca. 78.000 kroner om året på abonnementer. Det svarer til 218 milliarder kroner for de danske husstande alene, og så har vi slet ikke talt de mange virksomhedsabonnementer med!

Og det stopper ikke her. Faktisk forventer 49% af skandinaverne, at vi i fremtiden vil abonnere mere på produkter og tjenester. Kun 17% tror det modsatte.
Men hvorfor er det så blevet endnu hårdere at drive abonnementsvirksomhed?
Den markante efterspørgsel fra forbrugerne er naturligvis gode nyheder for de virksomheder, der sælger abonnementer. Men der er ingen roser uden torne. For konkurrencen om forbrugernes gunst er skærpet markant. Samtidig er forbrugerne blevet dygtige ’abonnementskøbmænd’. Prisen på et abonnement betyder mere her i 2024, og hvis abonnementet ikke leverer værdi, ellers hvis abonnenten ikke længere har brug for det, så bliver det lynhurtigt opsagt.
Så på trods af stærk medvind på abonnementscykelstien, så oplever mange abonnementsvirksomheder svære tider. Højere churn. Lavere loyalitet. Stigende salgsomkostninger. Der skal arbejdes hårdt og dygtigt, og der skal hele tiden fornys og innoveres. For kun de dygtigste abonnementsvirksomheder vil opleve fremgang i et stadig hårdere abonnementsmarked.

Eksisterende virksomheder har i stigende grad fokus på churn og abonnentrejser
Det er måske også derfor, at vi her i Subscrybe har oplevet at have mere travlt end nogensinde før. 2024 bliver et absolut rekordår for os, ingen tvivl om det. Det skyldes, at vi Subscrybe har et stort fokus på at hjælpe og styrke eksisterende abonnementsvirksomheder.
Vores erklærede mål er at udvikle din abonnementsforretning ved at fokusere på kundeloyalitet og forretningsvækst – gennem strategisk og taktisk rådgivning, der skaber langsigtet værdi for både dine kunder og din bundlinje. Det gør vi gennem en lang række målrettede produkter indenfor forebyggelse af churn, udvikling af abonnentrejser og introduktion af forskellige loyalitetsgreb, der kan forbedre levetiden hos dine abonnenter.

Det har flere abonnementsvirksomheder heldigvis fået øjnene op for, så det har været nødvendigt for os her i december at styrke vores team yderligere med tilførelse af nye kræfter og opgradering af eksisterende.
Så der er ingen tvivl om, at vi ser frem til et meget spændende 2025. Forbrugerne siger, at de vil have flere abonnementer. Vi er klar til at hjælpe med at levere dem, er du også det?