Interflora i luften med nyt abonnementskoncept

Share This Post

Af Morten Suhr Hansen

Én af giganterne indenfor dansk internethandel er interflora.dk, som gennem mere end 20 år har været danskernes foretrukne digitale butik, når der skal købes gaver til Mors dag og alle andre mærkedage og specielle anledninger. 

Nu satser Interflora for alvor på deres nye abonnementskoncept ved at tilbyde både virksomheder og private faste leveringer på buketter til virksomheden eller til hjemmet. Det sker med en løsning, hvor abonnenter kan vælge mellem såvel forskellige stilarter, forskellige størrelser og prisklasser samt forskellig leveringsfrekvens. 

Abonnementssatsningen er ikke den første for Interflora. Allerede for et par år siden lancerede Interflora sub-brandet POSY, hvor kunder har mulighed for at få fast levering af enkle og smukke buketter til hjemmet. Men nu går Interflora altså ”all-in” ved også at tilbyde abonnementer direkte på hovedsiden. 

Interfloras abonnementskoncept er i øvrigt skabt i et tæt samarbejde med konsulentvirksomheden Subscrybe, som nu står bag en række forskellige abonnementsprojekter hos danske detailkæder. Om samarbejdet med Subscrybe siger Interfloras ansvarlige for abonnementssatsningen, Iman Safari: 

” Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Subscrybe om at udvikle Interfloras abonnementsmodel. Subscrybe-teamet har under hele forløbet været gode til at udfordre mig og min organisation fagligt, og samtidig har de været åbne for ændringer og ageret på den viden, der blev skabt. De arbejder struktureret og er fantastiske at arbejde sammen med. Med hver deres stærke baggrund i abonnementsbranchen, har de forskellige team-medlemmer været yderst kompetente sparringspartnere i alle projektets faser.

Prøv selv hvad skønne blomster i virksomheden eller i hjemmet kan gøre ved at tegne et abonnement hos Interflora her

Læs flere abonnements-cases lige her.

da_DK