E-handelsprisen 2024

Mød de nominerede til abonnementsprisen

Jonas og Jonas fra Subscrybe har talt med de fire nominerede til abonnementsprisen ved E-handelsprisen 2024. Her kan du møde dem og lære mere om deres erfaringer med at drive abonnementsforretning. 

Mød de nominerede

Nummer 1

Memmora

Kendt fra Løvens Hule, er Memmora en af de mere innovative abonnementsløsninger, Danmark er stødt på i de seneste år. Memmora sætter pasning af gravsteder på abonnement og er hurtigt blevet et populært valg for pårørende, der har brug for hjælp til (den lovpligtige) vedligeholdelse af gravsteder. 

De unge gutter har skabt en flot abonnementsforretning på meget kort tid og også derfor er de nomineret til E-handelsprisen. Vi taler med dem om deres forretning og det at vælge abonnement som forretningsmodel i podcasten her.

Nummer 2

Undy

Hos Subscrybe har vi kendt Emil fra den spæde start og set, hvordan han har vækstet sin underbukseforretning i imponerende fart. 

Emil har med Undy skabt et consumption-abonnement, der sørger for, at du som mand aldrig løber tør for nye og lækre underbukser – noget, der jo som bekendt bliver slidt henad vejen. 

Emil har tusindvis af abonnenter på sit underbukse-abonnement. I denne podcast taler vi med ham om, hvorfor særligt gennemsigtighed og en god kundeoplevelse har været helt afgørende for haml

Nummer 3

Saphe

Hos Saphe har de skabt Danmarks mest populære trafikalarm. Ja, der sidder faktisk en Saphe i hver 4. danske personbil. Og på toppen har de skabt et af Danmarks mest populære abonnementer, for bilister, der holder sig opdateret på fartgrænser, stærekasser, uheld og meget andet, med en smart lille alarm, der nemt integrerer med Apple Carplay og Android Auto.

Med Club Saphe har de skabt et abonnement, der er ekstremt attraktivt for dem, der bruger lang tid på landevejen og for dem, der vil have fuld sikkerhed på kørebanen. Saphe er nomineret for 2. år i træk til E-handelsprisen.

Nummer 4

GoLearn

Sidste års vinder, GoLearn, er endnu engang nomineret til E-handelsprisen for bedste abonnement. Med over 300.000 aktive brugere er GoLearn hurtigt blevet en stor spiller på streamingmarkedet, med deres undervisningsmateriale til virksomheder.

I podcasten taler Jonas med dem om, hvad der dannede grundlag for ideen og hvad visionerne for fremtiden er – og selvfølgelig, hvordan det føles at være nomineret som forsvarende mester!

Nummer 5

Matas

Vores venner hos Matas driver Danmarks største loyalitetsklub, Club Matas, med mere end 1.6 millioner medlemmer. Sammen med Subscrybe, udviklede de i 2021 den betalte loyalitetsklub, Club Matas Plus, hvor de særligt loyale kunder i Matas får masser af rabatter, fordele og gaver. 

I tillæg til den betalte loyalitetsklub har Matas også sat produkter i abonnement, så deres kunder kan få leveret de produkter, som de anvender på månedlig basis, som vitaminpiller, kosttilskud, dagcreme og meget mere – alt sammen med gratis levering og en tilhørende rabat.

I slutningen af sidste år købte Matas norske Kicks og er nu i gang med at blive Nordens største indenfor beauty, pleje og kosttilskud.

da_DK