Af Morten Suhr Hansen
Torsdag i sidste uge blev en lidt anderledes dag end jeg først havde forestillet mig. Lidt over frokost blev jeg ringet op og inviteret i studiet hos TV2 News, der gerne ville have et interview med mig fulgt af en længere debat om den abonnementsnyhed, som allerede i et par dage havde cirkuleret i en række danske og internationale medier: Det ungarske flyselskab Wizz Air lancerer et helt nyt ’All-you-can-fly’ abonnement, hvor deres kunder for 3.700 kroner om året kan flyve lige så tosset, som de har lyst til!
Det ville jeg naturligvis gerne mene noget om! Ligesom jeg også gør det i denne artikel, men jeg synes også det er værd at reflektere over, hvorfor lige præcis denne abonnementshistorie i dén grad gik viralt, også i en grad, så den ramte de traditionelle nyhedsmedier. For der lanceres jo mange nye abonnementer hvert år, også uden lige så stor mediebevågenhed. Også uden at jeg bliver inviteret i TV2 News-studiet!
Der er jo trods alt her tale om et ungarsk flyselskab, der fra Danmark kun har direkte ruter til Sofia i Bulgarien og Budapest i Ungarn. Der er således næppe tale om det helt store abonnementspotentiale i Danmark. Så historien må have trykket på nogle andre knapper. Mere om det, men lad os først lige ser nærmere på selve vilkårene for abonnementet, også dét, der står skrevet med småt.
Et abonnement, hvor man virkelig skal læse dét med småt
Umiddelbart lyder det jo for godt til at være sandt. At man med en flad pris på 499 euro (cirka 3.700 danske kroner) kan flyve lige så meget og lige så ofte man vil på tværs af Wizz Air’s flere end 900 ruter på tværs af Europa og til andre kontinenter. Og det er det måske også. I hvert fald er abonnementet belagt med en lang række begrænsninger, som vil være noget af en show-stopper for de fleste.
Vigtigst er det nok, at hvis man vil benytte abonnementet, så kan man tidligst booke billet tre dage før afrejse. Det forhindrer al mulighed for planlægning, og det betyder også, at hvis flyet er udsolgt før, så er det slet ikke muligt at booke en billet. Samtidig er du ikke sikret en hjemrejse-billet på dit abonnement, hvis du er lykkedes med en udrejse-billet. Så i virkeligheden er der tale om et ’last minute’-abonnement for dem, der gerne vil være spontane og ikke behøver at planlægge lang tid frem.
Samtidig begrænser Wizz Air adgangen til abonnementsbilletter helt op til 50 dage om året. Det er ikke nærmere specificeret, hvilke dage det gælder, men et godt bud er, at det er i højsæsonen og dage omkring højtider.
Mindre overraskende er det nok, at enhver flyrejse bestilt som en del af abonnementet alligevel vil koste i form af booking-gebyr, bagage-gebyr og lignende. Det er i forvejen kendt fra almindelige flybilletter.
Med andre ord, Wizz Air’s nye ’All-you-can-fly’-abonnement er ikke et godt abonnement. Det er uattraktivt for alt for mange potentielle kunder og bliver ikke stort i Danmark. Det er relativt let at gennemskue, så hvorfor blev det alligevel så stor en historie – både på sociale og traditionelle medier?
Drømmetilværelse eller flyskam?
Det skyldes måske to ting! For det første, så er flyrejser ikke som alle andre produkter. Flyet er vores bro til de store oplevelser. Drømmen om at rejse og rejse meget bor rigtigt dybt i mange af os. Så når et flyselskab pludselig lancerer et abonnement med ubegrænset flyvning, så får det os til at drømme om en tilværelse, hvor vi som en anden Krøsus kan leve et liv i luksus og ikke være bundet til et bestemt sted.
Med andre ord, Wizz Air’s abonnement fik os til at drømme om alt det, det kunne have været. Hvis det havde været bedre skruet sammen.
Den anden årsag er måske endnu mere oplagt. For flyabonnementet har virkelig også skubbet til debatten om flybranchens (manglende) bæredygtighed i en tid med klimakrise. De skarpeste reaktioner imod Wizz Air’s abonnement kommer derfor især fra den kant, og mange oplever flyselskabet som fuldstændigt tonedøvt, når de lancerer abonnementet lige præcis nu. Lige lidt hjælper det, at Wizz Air argumenterer for, at formålet med abonnementet er at fylde fly, som ellers ville flyve halvtomme. Et argument, der understøttes af, at man netop kun kan booke billetter meget tæt på afgang.
Så historien om Wizz Air’s abonnement har indeholdt lige dele fascination og forargelse og på den baggrund fået ekstra luft under vingerne.
Er abonnement nu på vej ind i flybranchen?
Skal man alligevel finde et større perspektiv historien, så må det ligge i spørgsmålet om det her betyder, at vi vil se en flybranche generelt bevæge sig mod abonnement, som vi har set alle andre steder. Det er ikke så oplagt at svare på, selvom jeg fik formuleret dét sådan på TV2. For flybranchen er kendt for et stærkt transaktionsfokus og et evigt prispres.
Men det er måske netop dét, der kan bane vej for nye forretningsmodeller, hvor kunderelationen og loyalitetsopbygningen igen kommer i højsædet. Og måske behøver det ikke være i form af ’all-you-can-fly’ modeller. Der er mange andre abonnementsveje at gå. Jeg er selv loyalitetskunde hos Norwegian og så gerne, at de udviklede et betalt fordelsprogram, som kunne give mig en endnu bedre oplevelse, når jeg vælger dem til mine rejser. Dét ville for alvor gøre mig til en loyal kunde – ikke en kunde, der flyver mere, men en kunde, der altid vælger mit foretrukne flyselskab til.
