Vi har taget en snak med Kirsten Schmidt, som er ekstern lektor på Aalborg Universitet og grundlægger af GreenCSR. I studiet har vi også Christophe Lephilibert, som er tidligere CMO i det grønne energiselskab Barry Energy.
Kirsten er selv tilhænger af abonnements-tanken, men fortæller, at hun ønsker sig en mere holistisk tilgang til bæredygtighed, både på koncept og produktudvikling:
Kirsten:
”For mig kan abonnementstilgangen hjælpe med til, at man ikke bare på falderebet tænker ”hov, vi skal huske lige at få tænkt miljøet med i vores produkt”. Nej, vi skal faktisk vende den om og sige: bæredygtighed er en treenighed af miljø, det sociale og økonomi. Alle tre ting er lige vigtige – de er ligeværdige. Så jeg synes det er enormt vigtigt at man tænker bæredygtighed ind fra starten, som en del af éns koncept.”
”Pointen her er, at vi ikke bagefter skal ind og lave om på noget og vi får en oplevelse af at det bliver forringet. Vi skal tænke det med ind fra start og tænke: Hvordan kan det her give noget ekstra værdi?”
Vi spørger jo tit til jeres yndlingsabonnement her i podcasten, Christophe, kan du fortælle om et af dine yndlingsabonnementer?
Christophe:
“Jeg har tænkt på mit abonnement til Arca, det gamle Crossfit Copenhagen, som er et godt fællesskab som holder mig godt i gang. Og her er det netop abonnementet, der holder mig i gang, jeg bruger jo X kroner pr. uge, så jeg skal da helt sikkert ud og få brugt det abonnement.”
Kirsten:
“Så skal jeg lige spørge dig, Christophe, hvis vi taler det her #peopleplanetprofit, så kan man sige jo oftere du er der, jo mere får du for pengene, så at sige. Det må være profit-delen. People må jo så være fællesskabet, som du oplever. Og så er det jeg tænker – hvor er Planet, så i det her? Det kunne jo være at man forholder sig til de maskiner man anvender, hvordan er de fremstillet og bliver de vedligeholdt eller bliver de skiftet ud? Og det synes jeg er en vigtig del, at vi forholder os til de produkter som indgår i vores abonnementer, jamen dem er vi også nødt til at forholde sig til.”
Jeg synes faktisk, lige omkring fitness, er det jo et godt eksempel på et abonnement, for alternativet er jo, at jeg køber udstyret til mig selv. Så er det jo meget smart, at jeg sammen med alle mulige andre kan abonnere på et fælles træningscenter – så i stedet for at vi opbygger eget fitnesscenter, eget redskabsskur, egen bilpark – jamen så er det jo bare smartere, at vi laver noget som vi kan være fælles om.
Kirsten:
“Jamen, jeg er meget enig, men jeg synes også at abonnementerne kan lære noget, at vi bruger produkterne indtil de er færdige, at vi slider dem lidt mere. Jeg har et eksempel med en virksomhed som leaser udstyr til byggebranchen. Og alt det der håndværktøj, det udvikler sig jo også hele tiden og de her håndværkere vil jo gerne have det seneste nye. Derfor oplever de at deres håndværktøj hurtigt bliver forældet. Og når produkterne så er færdige med at blive brugt, så er der jo stadig masser af brugbare timer i det, når de professionelle er færdige.
Og hvad gør man så? Så ender den her virksomhed med at udvikle et samarbejde med en stor byggevarekæde om, at sætte det samme værktøj til leasing hos private – og de private oplever det jo som langt bedre, end det de selv har liggende.”
Så det jeg hører dig sige er, at man er nødt til at lave en forretningsmodel der understøtter at produkterne kan have et efterliv, altså at man får udnyttet produkterne til fulde?
Kirsten:
“Ja, og det gør så også at man som virksomhed får et incitament til at anvende produkterne igen til at skabe ny værdi. Og vi overforbruger jo materielle ressourcer helt vildt, så vi skal over i det her service – altså hvordan skaber vi mere værdi, med færre materielle ressourcer.”
Christophe:
“Ja, og jeg kan tilføje, det er lidt af den vision som Tesla har, altså at din bil kan blive brugt, imens du er på arbejde, for at få mest mulig værdi ud af den. Så kører den hen til dig igen, når du skal bruge den efter arbejde. Det er jo virkelig Shared Ressource og det synes jeg er en fantastisk vision.”
Kirsten:
“Ja, og det virker jo dobbelt, for det bevirker jo også, at folk der ikke har råd til en Tesla, pludselig får adgang til en, for meget færre penge. Og det kan jo hjælpe til at afhjælpe social ulighed også.
Men… Det vi så også ved fra forskning, det er at vi i Vesten ender med at bruge de penge vi sparer. Så hvis vi sparer penge på vores bil, jamen så ender vi med at bruge dem på en ekstra ferie, hvor vi så rejser til den anden del af verden. Og det er jo problematisk.”
Ja, og det er selvfølgelig der hvor det handler om at man også som forbruger tager ansvar. Altså at man køber kvalitetsprodukter og beholder dem i længere tid. Men også at det ikke skal være en pain for forbrugeren at være bæredygtig. Det skal være convenient, det skal give mening.
Philippe:
“Jeg tror først og fremmest det handler om bevidsthed, noget som vi gjorde meget hos Barry, altså gøre forbrugeren opmærksom på det aftryk man efterlader, så vil forbrugeren jo pludselig gerne vælge det grønne valg, når de bliver opmærksomme på det.”
