Jeg har fået en fantastisk guitarlærer, som virkelig møder mig, hvor jeg er! Ligesom den gør med 20 millioner andre elever

guitar and computer

Share This Post

Subscription POV

Af Morten Suhr Hansen

Ved indgangen til 2023, altså for lidt over et år siden, satte jeg mig et nyt mål for året: Jeg ville langt om længe lære at spille lidt guitar. Som helt ung klimprede jeg som så mange andre løs på en akustisk guitar, men nu var tiden kommet til en elektrisk version med forstærker og det hele, så på mange måder følte jeg det som at starte helt forfra.

Derfor skulle jeg naturligvis også have den helt rigtige underviser. En underviser, der tager udgangspunkt i, hvor jeg starter, og som løbende kan tilpasse undervisningen i forhold til, hvor hurtigt jeg udvikler mig.

Valget faldt på Yousician. En digital læringstjeneste og verdens førende indenfor musikundervisning. Grundlagt i 2011 i Finland, så samtidig én af Skandinaviens førende abonnementsvirksomheder med omkring 20 millioner abonnenter i hele verden.

En musikunderviser, der virkelig møder mig, hvor jeg er  

Hvordan fungerer Yousician så? Helt simpelt ved at benytte din telefon eller din tablets mikrofon til at høre, hvordan du spiller, for så hele tiden at tilpasse undervisningen til dét niveau. Den hører, når du spiller forkert og beder dig om at gøre det igen, og den sender dig videre, når du mestrer musikstykket. Alt sammen for at sende mig i retning af det mål, som jeg selv har defineret. I mit tilfælde, at jeg gerne vil kunne spille Claptons ’Layla’ helt perfekt.

Min digitale lærer bliver aldrig træt af mine gentagelser, og den lever fint med, om jeg får trænet en halv time om dagen eller 10 minutter om ugen. Selvom den så fint ’nudger’ mig til at få øvet bare lidt mere.  

Lyder det vildt? Det er i hvert fald en sjov oplevelse, som jeg vil opfordre dig til at prøve. Lige nu kan du vælge mellem klaver, guitar, bas og ukulele, eller sang, hvis du er helt uden instrumenter.

Hyper personalisering skaber helt nye oplevelser for abonnenterne  

Det, som jeg her er udsat for med Yousician, er ikke bare personalisering, men ’hyper personalisering’. Det ved jeg, fordi min gode kollega Niels Vestergaard er forfatteren bag vores seneste kvartalsrapport, ’Hyper Personalization’, som netop er kommet på gaden.

Vi ved jo allerede at traditionel personalisering ofte er vejen til at give abonnenterne en mere engagerende kundeoplevelse, og i dag viser analyser, at 62% af kunder på tværs af alle brancher forventer én eller anden form for personaliseret oplevelse fra de virksomheder, som de er kunder hos.

Traditionel personalisering anvender historiske kundedata til at skabe en unik oplevelsen for den enkelte abonnent. Hyper personalisering tager det et skridt videre, for her anvendes redskaber som AI, predictive analysis og real-time data til at skræddersy den helt unikke oplevelse gennem hele abonnentrejsen.

Hyper personalisering er relevant igennem hele kunderejsen

Denne hyper personalisering kan være mødet med selve produktet, som det er gældende med Yousician, hvor jeg møder en version af tjenesten, som er anderledes end alle de 20 millioner andre abonnenter. Ligesom din Netflix side er fuldstændig anderledes fra min – det er jo faktisk i høj grad det, som vi betaler for.

Og hyper personalisering er relevant igennem alle skridt i kunderejsen og kan derfor anvendes til at skabe en bedre oplevelse og et større engagement for abonnenten, og dermed bedre resultater for virksomheden.

I rapporten ’Hyper Personalization’ oplister Niels Vestergaard tre konkrete områder, hvor hyper personalisering er relevant:

  • Acquisition – i salgsprocessen, hvor personalisering kan skabe en højere konvertering gennem personaliserede kampagnetiltag.
  • Retention – øge fastholdelse, hvor abonnentens brug af produktet kan øges gennem personaliseret kommunikation.
  • Expansion – altså brug af viden om den enkelte abonnent til at målrette kampagner og andre tiltag, der øger ’share-of-wallet’.

Der er ingen tvivl om, at personalisering, og særligt hyper personalisering, bliver ét af de helt store temaer i 2024 for abonnementsvirksomheder, store som små. Faktisk er det måske dét helt konkrete område, hvor netop den hurtige fremkomst af de mange forskellige AI-værktøjer mest synligt vil skabe værdi for både abonnenter og for virksomhederne bag. 

Jeg håber, at du vil benytte denne lejlighed til at dykke ned i og evaluere, om I virkelig giver jeres abonnenter den personlige oplevelse gennem både produkt og kommunikation, som de både fortjener og efterspørger.

Og, tænker du nok: Kom jeg helt i mål med mit ønske om at kunne spille en fejlfri ’Layla’? Nej, ikke helt … men nu er det et nyt år med nye mål. Så jeg tager et år mere med strengeleg.

Du kan downloade rapporten i PDF her

da_DK